Fastsiddende dyr

De fastsiddende dyr i danske farvande omfatter havsvampe, hydroider, storgopler, læderkoraller, søanemoner, mosdyr, kalkrørsorme, muslinger, rurer, langhalse og søpunge m.fl . De er hæftet til det faste substrat og er for det meste ikke i stand til at flytte sig. Enkelte arter, som blåmusling eller søanemoner, kan dog slippe deres greb og krybe over korte strækninger, før de hæfter sig fast igen, men de er ikke bygget til at svømme.

De fastsiddende dyr kan ofte dække store arealer. På lavere dybder lever de i konkurrence med tangplanterne om pladsen på stenene. Her er der typisk alger på toppen af stenene og dyr på siden. Herudover er der dyr på algerne. På mere end 20 meters dybde er dyrene næsten enerådende. De flotteste samfund findes ofte i den nedre del af algebæltet, hvor der er en rig blanding af både tangplanter og fastsiddende dyr på stenene.

Fødemåder
De fastsiddende dyr er afhængige af, at byttet kommer tæt hen til dem. Herefter har de forskellige fangstmetoder. De fleste er filtratorer, der sier vandet for planteplankton. Svampe, muslinger og søpunge bruger deres fimretråde til at lave en aktiv indgående vandstrøm, og så filtrerer de vandet for fødeemner i deres indre. Mosdyr og rørboende havbørsteorme bruger fimretrådene på deres stillestående fangarme til at danne en ydre vandstrøm, der hjælper til at indfange fødeorganismer.

En stor del af de fastsiddende dyr er rovdyr. Det gælder ikke mindst nældecelledyr som hydroider, læderkoraller og søanemoner. De sidder passivt og venter på, at byttet kommer i berøring med deres fangarme. Fangarmene og ofte også mundpartiet er besat med nældeceller der kan stikke, forgifte, omklamre og indklæbe byttet.